Vi havde nogle problemer med at komme ind på hotellet. Vi ankom ca. kl. 19.00 og da var receptionen lukket. Der blev så henvist til en hotelomat, der stod i indgangspartiet. Man skulle indtaste reservationsnummeret og så ville automaten smide nøglen i en skuffe. Problemet var, at den ikke ville anerkende vores nummer. Efter en opringning til et opgivet telefonnummer fik jeg så at vide at jeg skulle bruge mit efternavn i stedet for! Det virkede;men jeg synes, det var noget forvirrende.Efterfølgende hjalp vi tre andre hotelgæster, som heller ikke kunne finde ud af det. Jeg synes, der på bookingpapirerne burde stå noget om dette, da systemet jo virkede udmærket, når man blot vidste, hvordan man skulle bære sig ad.
Med venlig hilsen Ole